Ansvarligt spil

Hvad denne side ikke gør

Denne side lover ikke, at spil kan gøres fuldstændig risikofrit, og den forsøger heller ikke at vurdere, om netop dit spil har nået et problematisk niveau. Den forudsætter ikke, at alle der læser den, spiller for meget, og den giver ingen garantier for, at de redskaber der beskrives, virker ens for alle. Dens formål er snævrere: at præsentere de grænser, advarselstegn og hjælpemuligheder, som en spiller selv kan tage i brug, og at gøre det klart, hvornår man bør række ud efter professionel støtte.

Den indeholder ingen løfter om gevinster og ingen opfordringer til at fortsætte.

Advarselstegn

De fleste spillere lægger ikke mærke til, hvornår en vane ændrer karakter, fordi forandringen sker gradvist. Derfor er det værd at kende de konkrete tegn, der kan markere, at spillet er ved at glide ud af kontrol. Tegnene nedenfor skal ikke læses som en diagnose, men som en tjekliste, man med jævne mellemrum kan holde op mod sin egen adfærd.

Du bruger flere penge, end du havde planlagt, og overskrider dit eget budget uden at justere det bagefter.
Du spiller længere, end du havde besluttet, og udskyder eller dropper andre aftaler for at blive ved.
Du forsøger gentagne gange at vinde tab tilbage samme dag, ofte med større indsatser end før.
Du skjuler dine spillevaner for familie, venner eller partner, eller du nedtoner, hvor meget tid og hvor mange penge der faktisk bruges.
Spillet påvirker dit arbejde, dit studie eller dit familieliv, for eksempel i form af manglende koncentration, fravær eller konflikter derhjemme.

Jo flere af disse tegn der er til stede, og jo oftere de optræder, desto større grund er der til at reagere. At genkende et enkelt tegn er ikke ensbetydende med, at man har et problem; at ignorere flere tegn over længere tid er derimod en risiko, man selv kan gøre noget ved.

Grænser som redskab

Indsættelse af grænser før spillet begynder er en af de mest effektive måder at beskytte sig mod impulsive beslutninger, der opstår, når følelser eller tab fylder. Grænserne virker ikke ved at fjerne spillelysten, men ved at flytte beslutningen om, hvor meget der må bruges, til et roligt øjeblik, hvor man ikke står midt i et spil.

En indbetalingsgrænse fastsætter, hvor mange penge der maksimalt kan sættes ind på kontoen i et givet tidsrum. En tabsgrænse begrænser, hvor meget man maksimalt kan tabe, inden spillet standses. En tidsgrænse afbryder spillet, når den aftalte spilletid er nået. De tre typer supplerer hinanden, fordi de beskytter mod forskellige former for overskridelse: Den første mod for store indskud, den anden mod vedvarende tab og den tredje mod, at tiden løber fra en.

Grænserne bør fastsættes med et klart og realistisk udgangspunkt i ens egen økonomi og hverdag. Det hjælper at spørge sig selv, hvad man har råd til at undvære, og hvor lang tid man reelt har til rådighed. Når grænsen er sat, skal den behandles som en aftale med sig selv og ikke som et vejledende tal, der kan justeres i øjeblikkets hede. Skulle man ønske at hæve en grænse, er det hensigtsmæssigt at vente, indtil man igen kan vurdere beslutningen roligt.

Praktiske råd om tid og penge

Det er lettere at holde sig til en plan, hvis planen er lagt, før man åbner et spil. Følgende råd kan danne udgangspunkt for en personlig ramme, der gør spillet til en afgrænset aktivitet frem for en strøm uden ende.

Aftal et maksimalt beløb, før du begynder at spille, og hold dig til det samme beløb hele sessionen.
Brug kun penge, du har råd til at undvære, og som ikke er øremærket til husleje, regninger, mad eller opsparing.
Fastlæg på forhånd, hvor længe du vil spille, og sæt gerne en alarm, så du ikke selv skal holde øje med tiden.
Tag pauser med jævne mellemrum og stop, når din planlagte tid er gået, også selvom du er i gang med et spil.
Forsøg ikke at vinde tab tilbage samme dag; en sådan jagt øger ofte tabet i stedet for at reducere det.

Det kan også være nyttigt at føre en enkel kontrol med egne udgifter, for eksempel ved at notere, hvor meget der sættes ind, og hvor meget der spilles for. En sådan oversigt gør det muligt at sammenligne uge for uge og at se tendenser, som man ellers let overser. Jævnligt bør man vurdere, om spillet stadig passer ind i hverdagen på en sund måde, og om det fortsat kan betragtes som underholdning. Hvis svaret bliver mere usikkert med tiden, er det et signal om at justere grænserne eller holde en pause.

Sådan støtter du en anden

Når en person i ens nærhed spiller mere, end vedkommende har råd til, eller bruger mere tid på spil end på andet, kan det være svært at vide, hvordan man skal gribe det an. Det vigtigste første skridt er at tale om det i et rum, hvor personen ikke føler sig dømt. Spørgsmål om tid og penge er ofte lettere at stille end påstande om, at der er et problem.

Det kan hjælpe at tilbyde konkret støtte frem for generelle formaninger. Man kan tilbyde at hjælpe med at sætte grænser på kontoen, at følges til en aftale hos en rådgiver eller at tage med, når der søges om selvudelukkelse. Det kan også være værd at spørge, hvad personen selv ønsker sig af støtte, frem for at antage, hvad der er brug for. Undgå at overtage personens økonomi eller beslutninger; målet er at støtte vedkommende i at genskabe sin egen kontrol.

Grænser for, hvor meget man selv vil involvere sig, er også en del af støtten. Man hjælper ikke nogen ved at låne penge til spil eller ved at dække over tab. Hvis personen afviser hjælp eller benægter et problem, kan man ikke tvinge en forandring, men man kan fastholde sin bekymring og tilbyde hjælp igen på et senere tidspunkt.

Registrering af tid og penge

En ærlig registrering af, hvor meget tid og hvor mange penge der bruges på spil, er et af de mest overskuelige redskaber til selvindsigt. Uden en sådan registrering bygger ens opfattelse af forbruget på hukommelse, og hukommelsen har tendens til at nedtone både tid og beløb. En simpel note, der føres hver gang, man spiller, giver et billede, som man kan stole på.

Notér gerne dato, spilletid, indskud og tab. Efter nogle uger kan man gennemgå noterne og se, om tallene svarer til det, man troede. Hvis de ikke gør, er det ikke registreringen, der tager fejl. Gennemgangen bør ske med et åbent sind og med spørgsmålet om, hvorvidt forbruget svarer til det, man havde planlagt. En sådan gennemgang kan også danne grundlag for en samtale med en rådgiver, hvis man vælger at søge hjælp.

Beskyttelse af mindreårige

Pengespil er ikke for mindreårige, og ansvaret for at holde børn og unge væk fra spilrelaterede tjenester ligger hos de voksne i husstanden. Det handler ikke kun om at sige nej, men om at gøre det fysisk umuligt for et barn at få adgang til spil.

Voksne bør beskytte konti, betalingsoplysninger og enheder, så børn og unge ikke får adgang til spilrelaterede tjenester. Det indebærer, at man ikke deler sine loginoplysninger, at man logger ud, når man er færdig, og at man ikke gemmer betalingskort oplysninger på enheder, som børn også bruger. Mobiltelefoner, tablets og computere bør have adgangskode eller fingeraftrykslås, og spilapps bør ikke være installeret på enheder, som barnet selv råder over. Børn bør også informeres om, at spil ikke er et middel til at tjene penge, og at de ikke må benytte en voksens konto, heller ikke med tilladelse.

Hjælp og ressourcer

I Danmark findes der flere anerkendte ressourcer for personer, der ønsker information, pauser eller professionel hjælp. At søge hjælp er ikke et tegn på svaghed, men et udtryk for, at man tager sin egen situation alvorligt. De følgende organisationer tilbyder forskellige former for støtte, og det kan være en fordel at kontakte mere end én for at finde den form, der passer bedst.

Spillemyndigheden om ansvarligt spil giver relevant information om ansvarligt spil, støtte eller selvudelukkelse i Danmark. ROFUS giver relevant information om ansvarligt spil, støtte eller selvudelukkelse i Danmark. StopSpillet giver relevant information om ansvarligt spil, støtte eller selvudelukkelse i Danmark. Selvudelukkelse via et register er en mulighed for personer, der ønsker at udelukke sig selv fra spil i en periode; en sådan beslutning kan træffes alene og uden at skulle forklare sig over for nogen.

Professionel hjælp kan også omfatte samtaler med en rådgiver, der har erfaring med spilleproblemer. En sådan samtale kan handle om alt fra at forstå egne mønstre til at lægge en plan for at ændre adfærd. Man behøver ikke at have nået et krisepunkt for at søge hjælp; det kan være lige så relevant at gøre det, når man begynder at bekymre sig.

Afsluttende bemærkning

Det mest ansvarlige valg kan være at tage en pause, sætte skarpere grænser eller søge hjælp i tide. Der er ingen skam i at erkende, at spillet er blevet større, end man ønskede, og der er heller ingen grund til at vente, til problemet har vokset sig endnu større. Jo tidligere man handler, desto lettere er det som regel at genskabe en sund balance mellem spil og resten af livet.